Kort fortalt
- Vindbølger skabes af den lokale vind. De er korte, stejle og kommer fra omtrent samme retning som vinden. Dønning er skabt af fjern vind og kommer lang, glat og regelmæssig.
- Det hurtigste kendetegn er perioden: vindsø ligger som regel under cirka 8 sekunder, dønning ofte på 10 sekunder eller mere.
- Højderne lægges ikke bare sammen. Den samlede signifikante højde er kvadratroden af summen af kvadraterne: 1,2 m dønning og 0,9 m vindsø giver 1,5 m, ikke 2,1 m.
- Når de to kommer fra forskellige retninger, bliver søen forvirret og spids. Læs retningerne såvel som højderne.
Hvor hver af dem kommer fra
Vinden rejser bølger gennem tre ting: vindstyrke, stryglængde, som er den strækning åbent vand, vinden blæser hen over, og varighed, hvor længe den har blæst. Øg en af dem, og bølgerne bliver højere og længere, op til den grænse, de to andre tillader. En brise på 20 knob over en bugt på tre sømil bygger en kort, krap sø og stopper der; den samme brise hen over hundrede sømil åbent vand i et døgn bygger en ordentlig sø op.
Mens vinden stadig blæser på dem, er de bølger vindsøen. De er et virvar af højder og længder, for det meste stejle, med toppe, der brækker til skumtoppe i frisk vind. De bevæger sig omtrent med vinden.
Når bølgerne løber ud fra den vind, der skabte dem, bliver de til dønning. De korte bølger dør hen, og de lange rejser videre og sorterer sig efter længde undervejs: længere bølger bevæger sig hurtigere, så en ny dønning melder sig ofte med langperiodiske forløbere, før hovedparten kommer. Dønning kan krydse et ocean på få dage og miste overraskende lidt højde på vejen. Den kommer som lange, runde, regelmæssige rygge, ofte fra en retning, der intet har med dagens vind at gøre.
- 1A: dønning. Én bølgelængde er markeret: lang og regelmæssig, fra vejr langt væk.
- 2B: vindsø. Korte, ujævne bølger rejst af brisen, hvor du er.
- 3C: det, du faktisk ser. Dønningen løfter og sænker båden, mens den krappe sø rider på dens ryg.
| Slags sø | Typisk periode | Sådan føles det i en båd |
|---|---|---|
| Krap vindsø i en bugt eller et sund | 2 til 4 s | Hurtig, klaskende bevægelse; sprøjt på kryds, næsten intet løft |
| Vindsø langs kysten | 4 til 7 s | Stejl og hård på kryds; dunk og bank i en hurtig båd |
| Kort eller blandet dønning | 7 til 10 s | Mærkbart løft og rulning, stadig lidt stejl |
| Havdønning | 11 til 16 s og mere | Langsom stigning og fald; let på dybt vand, stor på grunde og barrer |
Det er typiske spænd, ikke faste grænser. En lang stryglængde og en kraftig vind kan give en vindsø på 9 eller 10 sekunder, og en dønning, der kun har rejst et kort stykke, kan stadig ligge i spændet 7 til 8 sekunder. Guiden til bølgehøjde og bølgeperiode forklarer, hvorfor perioden ændrer følelsen af en given højde så meget.
Sådan kender du dem fra hinanden i en udsigt
Et enkelt "seas 4 to 6 ft" skjuler opdelingen. Se efter delene:
- Separate linjer. Mange af NWS' coastal waters forecasts tilføjer en linje med bølgedetaljer, for eksempel "SE 4 ft at 11 seconds and S 3 ft at 5 seconds". Delen med lang periode er dønningen, delen med kort periode vindsøen.
- Perioden. Viser en udsigt eller en bøje kun én periode, betyder en lang, at dønningen dominerer, og en kort, at vindsøen gør.
- Retningen. Vindsø kommer fra omtrent vindens retning. En bølgeretning, der ligger langt fra vindens, er dønning.
- Bøjer. NDBC-bøjer rapporterer dønningens højde og periode og vindsøens højde og periode hver for sig. Tjekker du en bøje længere oppe ad kysten, før du sejler, ved du, hvad der faktisk er på vej.
På vandet er rytmen kendetegnet. Dønning løfter hele båden langsomt og regelmæssigt, og horisonten forsvinder og kommer igen cirka hvert tiende sekund. Vindsø er hurtig, uregelmæssig og stejl, og du mærker den som klask og stampning snarere end løft.
Sådan lægges dønning og vindsø sammen
Bølgeenergi lægges sammen, og energien følger højden i anden. Den samlede signifikante højde er derfor kvadratroden af summen af kvadraterne på delene:
Sådan lægges to søer sammen
1,2 m dønning og 0,9 m vindsø: 1,2 i anden er 1,44, 0,9 i anden er 0,81. Læg dem sammen til 2,25, og kvadratroden er 1,5 m.
To lige store søer på 1,0 m giver cirka 1,4 m, ikke 2 m. Den største del dominerer altid: en dønning på 2 m med en krap sø på 0,5 m oven på er stadig en sø på 2,06 m.
Det er det tal, en udsigt giver som samlet sø, og det er nyttigt til at sammenligne dage. Når du skal vurdere, hvordan en tur vil føles, betyder opdelingen mere. En samlet sø på 1,5 m, der mest er dønning på 12 sekunder, er en behagelig tur; de samme 1,5 m, der mest er vindsø på 5 sekunder, er et hårdt slid til luvart.
De to ændrer sig også i forskelligt tempo. Vindsø bygger op inden for få timer, når brisen fylder ind, og begynder at lægge sig få timer efter, at den falder, og efterlader en urolig restsø, der langsomt glattes ud til dønning. Dønning er ligeglad med dagens vind. Den kommer, topper og ebber ud over et døgn eller mere, efterhånden som den fjerne storm, der sendte den, trækker videre.
Krydssø
Når dønning og vindsø kommer fra forskellige retninger, krydser deres toppe hinanden. Hvor de mødes i takt, stables de til kortlivede pyramider, der er højere end hver af dem; hvor de ophæver hinanden, opstår der mærkelige flade huller. Søen ser forvirret ud, bådens bevægelse bliver uregelmæssig, og det kræver mere arbejde at styre i den.
- 1Dønning, der bevæger sig i pilens retning. Lange toppe med god afstand.
- 2Vindsø fra en anden retning. Korte toppe med lille afstand.
- 3Hvor de to sæt toppe krydser hinanden, bygges toppe op og falder sammen, og bevægelsen bliver uregelmæssig.
Krydssø er almindelig nogle få forudsigelige steder: lige efter en front, når den nye vindsø bygger op på tværs af den gamle; ved pynter, hvor dønningen bøjer rundt om pynten, mens vinden blæser lige; og på kyster, hvor en søbrise blæser på tværs af en havdønning. At ændre kurs med nogle få snese grader hjælper ofte mere end at sætte farten ned, fordi det ændrer, hvilken sø du tager på boven.
Dønning over barrer og grunde
En bølge begynder at mærke bunden, når dybden bliver mindre end cirka halvdelen af dens bølgelængde. For korte vindbølger sker det kun på lavt vand. En dønning på 12 sekunder er derimod cirka 225 meter lang på dybt vand, så den begynder at mærke havbunden på omkring 110 meter, langt ude på kontinentalsoklen.
Når vandet bliver lavere, sætter dønningen farten ned, toppene rykker sammen, og den bliver højere. Over en barre eller en lav banke kan den blive stejl nok til at brække, selv når søen udenfor ser blid ud. Derfor er en beskeden dønning med lang periode det, du skal holde øje med ved en havneindsejling, og derfor gør en ebbe, der løber ud over barren, det værre. Vores guide til vind mod strøm handler om den kombination.
Gennemregnet eksempel: dønning tværs og sø stik imod
Mod syd langs en kyst
Udsigten lyder "Sø 5 ft. Bølgedetaljer: Ø 4 ft ved 11 sekunder og S 3 ft ved 5 sekunder." Fire i anden er 16, tre i anden er 9, kvadratroden af 25 er 5, så totalen stemmer.
Du sejler mod syd. Vindsøen på 5 sekunder står lige på boven: kort og stejl, så regn med stampning og sprøjt. Dønningen på 11 sekunder kommer fra øst, tværs, og ruller båden langsomt fra side til side. Sammen giver de en proptrækkerbevægelse, der slider langt mere på en besætning, end 5 fod lyder som.
Er sydenvinden en søbrise om dagen, løjer vindsøen af om aftenen, mens dønningen bliver. Tager du afsted senere, har du dønningen tværs, og den krappe sø er væk; tager du afsted tidligt, før brisen fylder ind, får du det samme i den anden ende af dagen.
Den samme samlede højde kan være let eller hård, alt efter hvilken del der er hvad, og hvor hver af dem rammer båden. Læs opdelingen, læg den op mod din kurs, så begynder udsigten at beskrive den tur, du faktisk får.
