Vind mod strøm: derfor rejser søen sig, og sådan timer du det

Hvad vind mod strøm betyder

Vind mod strøm, eller wind over tide, som britiske sejlere siger, er ethvert stykke vand, hvor vinden blæser i omtrent den modsatte retning af tidevandsstrømmen. En nordøstlig brise over en ebbe, der løber mod nordøst, er fin. Den samme brise over en flod, der løber mod sydvest, er det ikke.

Fælden ligger i konventionerne. Vindretningen er, hvor vinden kommer fra. En sydvestlig vind blæser fra sydvest mod nordøst. Strømretningen er, hvor vandet løber hen, og derfor kalder tabellerne den strømmens sætning. En sydvestlig vind og en strøm, der sætter mod sydvest, står altså imod hinanden, selvom begge har ordet sydvest i sig. Når du læser en udsigt ved siden af en tabel over tidevandsstrøm, så vend den ene af dem om, før du sammenligner.

Det samme sker med havstrømme. Golfstrømmen løber mod nord med to til fire knob, og derfor venter sejlere, der skal over til Bahamas, på at vinden kommer fra alt andet end nord.

Hvad strømmen gør ved bølgerne

Bølger beholder deres periode, når de løber ind i en strøm: det samme antal toppe passerer en fast bøje hvert minut. Når vandet under dem løber den anden vej, kommer hver bølge kortere frem over grunden, så toppene klumper sig sammen. Bølgelængden bliver kortere, og fordi energien i bølgetoget skal et sted hen, vokser højden.

Stejlhed er højde divideret med bølgelængde. Når højden stiger og bølgelængden falder på samme tid, stiger stejlheden dobbelt så hurtigt som hver af dem. Bølger på åbent vand brækker, når de når en stejlhed på cirka 1:7, og derfor kan en beskeden sø blive til brydende toppe i en kraftig modgående strøm, uden at vinden ændrer sig det mindste.

1. 1Den samme vind i begge felter, der blæser fra venstre mod højre.
2. 2Felt A: strømmen løber med vinden. Bølgerne strækkes ud og lægger sig.
3. 3Felt B: strømmen løber imod vinden. Toppene klumper sig sammen og vokser.
4. 4Hvor stejlheden passerer cirka 1:7, brækker toppene.

En strøm, der løber med bølgerne, gør det modsatte. Den strækker dem ud og gør dem lavere, og derfor kan medstrøm på en blæsende dag føles mildere, end udsigten antyder.

Hvor meget strøm der skal til

Der er en fast grænse. På dybt vand holder en bølge op med at komme frem, når den modgående strøm når en fjerdedel af den fart, bølgen ville have i stille vand. En bølges fart i stille vand i knob er cirka tre gange dens periode i sekunder, så den strøm, der stopper den, er cirka tre fjerdedele af perioden, regnet i knob.

To ting følger af det. For det første er de korte vindbølger, du får en blæsende eftermiddag, netop dem, en almindelig tidevandsstrøm kan stoppe. En ebbe på 3 knob er almindelig i indløb og sunde, og det er nok til at stoppe bølger på 4 sekunder helt. For det andet løber lang dønning igennem de fleste tidevandsstrømme, men den bliver stadig stejlere over en lav barre på ebbe, hvor grundingen og strømmen arbejder sammen.

Længe før en bølge stoppes, er den allerede højere og stejlere, end den var. Du behøver ikke nå grænsen i tabellen for at få en ubehagelig time. Se den som det punkt, hvor søen for alvor begynder at brække, ikke det punkt, hvor den begynder at blive værre.

Hvor det bider hårdest

Tidevandsstrømmen er stærkest, hvor vandet presses sammen, og det er der, vind mod strøm gør sit arbejde.

• Indløb og barrer ved havne. Ebben vælter ud mod en pålandsvind og den indkommende dønning, over vand, der bliver lavere. Indløbene på USA's østkyst på ebbe i østenvind og flodbarrerne på vestkysten på ebbe mod dønningen er de klassiske eksempler.
• Pynter og strømsteder. Strømmen sætter fart på rundt om en pynt. Portland Bill og Alderney Race i Den Engelske Kanal, eller The Race i den østlige ende af Long Island Sound, kan være glatte ved stillestrøm og urolige et par timer senere.
• Smalle sunde og kanaler. Et løb, der presser både vind og strøm sammen, stiller dem op lige imod hinanden, så selv en moderat brise kan rejse en kort, skarp, krap sø.
• Havstrømme. Golfstrømmen mod en nordlig vind er det bedst kendte eksempel i Nordamerika. Strømmen stopper aldrig, så det eneste, der hjælper, er vinden.

Sådan timer du en tur efter det

1. Find flaskehalsene. Markér indløb, barrer, pynter og snævre farvande på din rute. Det åbne vand imellem betyder sjældent lige så meget.
2. Find strømtiderne for hver af dem. I amerikanske farvande giver NOAA's tidevandsstrømsprognoser tiderne for stillestrøm, maks. flod og maks. ebbe med farten. I Storbritannien og resten af Europa bruger du et tidevandsstrømsatlas eller tidevandsruderne i søkortet, regnet fra højvande i standardhavnen.
3. Læg vindudsigten oven på dem. Skriv vindretning og styrke ned for de timer, du er ved hver flaskehals. Vend den ene retning om, så du sammenligner ens med ens.
4. Regn tilbage til en afgangstid. Find ud fra din fart og distancen til hver flaskehals den afgang, der bringer dig dertil omkring stillestrøm eller med medstrøm. Vil to flaskehalse have forskellige tider, vinder den med den stærkeste strøm.
5. Tjek perioden. En vindsø med kort periode er den mest følsomme. Viser udsigten bølger på 3 til 5 sekunder og en strøm på 2 knob eller mere imod dem, så giv det sted din fulde opmærksomhed.

Stillestrøm falder de fleste steder ikke sammen med høj- eller lavvande, og ved nogle stationer kommer den en time eller mere senere. Brug strømprognoser til at finde stillestrøm, ikke tidevandstabeller. Vores guide til tidevandsstrøm og stillestrøm forklarer hvorfor.

1. 1Flod: strømmen løber med pålandsvinden. Bølgerne bliver længere og lægger sig.
2. 2Stillestrøm: strømmen vender. Det roligste tidspunkt at krydse en barre eller runde en pynt.
3. 3Ebbe: strømmen løber mod vinden. Værst omkring maks. ebbe, midt i det røde.
4. 4Vinden er den samme hele dagen. Kun strømmen ændrer sig.

Gennemregnet eksempel: et indløb på ebbe

Kan du ikke nå stillestrøm, er det næstbedste den første time af floden, når strømmen løber med vinden, og søen ved mundingen lægger sig. Det er timerne på hver side af maks. ebbe, du skal undgå.

Kilder og videre læsning

• NOAA Tides and Currents: prognoser for tidevand og tidevandsstrøm
• NOAA Ocean Service: introduktion til havstrømme og tidevandsstrøm
• National Weather Service' farvandsudsigter
• Met Offices guide til udsigter for kyst og hav