Tidevandsstrøm og stillestrøm: hvornår strømmen vender, og hvorfor det ikke er højvande

Tidevand og tidevandsstrøm er to forskellige ting

Tidevandet er lodret. Det er havoverfladens stigning og fald, målt som en højde over søkortets datum, og en tidevandstabel giver dig tider og højder for høj- og lavvande. Tidevandsstrømmen er vandret. Det er vandet, der strømmer ind og ud for at få stigningen og faldet til at ske, målt som en fart i knob og en retning.

De to hænger sammen, men de topper ikke samtidig, og sammenhængen skifter fra sted til sted. På en åben kyst kan strømmen løbe hårdest omkring højvande. I mundingen af en bugt kan den løbe hårdest midt mellem høj- og lavvande. Derfor kan en tidevandstabel, uanset hvor præcis den er, ikke fortælle dig, hvornår strømmen vender.

Flod, ebbe og stillestrøm

Floden er den strøm, der kommer ind med det stigende vand, ind mod kysten eller op ad en flodmunding. Ebben er den strøm, der går ud, væk fra kysten eller ned ad flodmundingen. Stillestrøm er perioden omkring vendingen, hvor strømmen er svag eller nul. En prognose navngiver den som regel efter det, der følger: stillestrøm før ebbe, efter at floden er slut, og stillestrøm før flod, efter ebben.

Stillestrøm er et øjeblik, ikke en periode. I et løb med kraftig tidevandsstrøm kan strømmen være under en halv knob i kun tyve eller tredive minutter, før den nye strøm begynder at tage til. Nogle steder stopper strømmen slet ikke: den svækkes, svinger rundt og tager til igen, og NOAA's prognosetabeller viser en minimumsstrøm i stedet for en stillestrøm.

Hvorfor stillestrøm ikke er højvande

Tænk på en bugt, der er forbundet med havet gennem et smalt indløb. Udenfor når tidevandet højvande og begynder at falde. Indenfor står bugten stadig lavere end havet, fordi indløbet kun kan lukke vand igennem så hurtigt. Så vandet bliver ved med at strømme ind efter højvande udenfor, indtil niveauerne er ens. Først da vender strømmen. Stillestrøm før ebbe i indløbet kommer efter højvande på kysten, og forsinkelsen kan være en time, to timer eller mere.

Det samme sker omvendt ved lavvande, og det sker i flodmundinger, sunde og lange løb overalt. Langs åbne kyster opfører tidevandet sig mere som en bølge, der vandrer langs kysten, og strømmen kan vende tættere på halvt tidevand. Ingen af delene er usædvanlige. Begge er grunde til at læse strømprognosen for præcis det sted, du skal være.

1. 1Højvande uden for indløbet, 03:00.
2. 2Stillestrøm før ebbe, en time efter højvande. Floden løb ind hele den tid, tidevandet allerede faldt.
3. 3Maks. ebbe, cirka tre timer efter stillestrøm.
4. 4Lavvande udenfor, omkring 09:15.
5. 5Stillestrøm før flod, en time efter lavvande.
6. 6Maks. flod.

Sådan læser du en strømprognose

I amerikanske farvande udgiver NOAA tidevandsstrømsprognoser for tusindvis af stationer. Hver dag viser tiderne for stillestrøm og for maks. flod og maks. ebbe, med farten ved hvert maksimum. Overskriften giver flodens og ebbens retning i grader retvisende, så du ved, hvilken vej vandet løber. Flodstrøm er positiv og ebbestrøm negativ, så en linje med minus 2,8 er en ebbe på 2,8 knob.

NOAA's stationer findes i to slags. Harmoniske stationer har deres egen lange måleserie og forudsiges direkte. Underordnede stationer forudsiges ud fra en nærliggende harmonisk station med rettelser til tider og fart. Begge kan du sagtens planlægge efter; de underordnede er lidt grovere, så hold en margin omkring deres tider for stillestrøm.

I Storbritannien og store dele af Europa udgives tidevandsstrømmen på en anden måde. Et tidevandsstrømsatlas har ét lille kort for hver time fra seks timer før til seks timer efter højvande i en standardhavn, for eksempel Dover, med pile og fart ved springtid og niptid. Tidevandsruderne i søkortet gør det samme for enkelte punkter: en tabel under hver rude giver retningen i grader retvisende og farten ved springtid og niptid for hver time i forhold til højvande i standardhavnen. Regn ud, hvor dagens tidevandsforskel ligger mellem niptid og springtid, og interpoler farten.

Tommelfingerregler for timerne imellem

Prognoserne giver dig vendingerne og toppene. For timerne imellem udfylder to gamle regler hullet. De beskriver forskellige ting, så hold dem adskilt.

50/90-reglen gælder strøm. Fra stillestrøm når strømmen cirka halvdelen af sin maksimale fart efter én time, cirka ni tiendedele efter to timer og sit maksimum efter omkring tre timer. Derefter aftager den i de samme trin til næste stillestrøm. Med 6 timer mellem stillestrømmene og et maksimum på 3 knob giver det 1,5 knob efter den første time, 2,7 efter den anden og 3 på toppen.

1. 1Stillestrøm: strømmen vender.
2. 2Efter én time har strømmen allerede halv styrke.
3. 3Maksimum, omkring midten af cyklussen.
4. 4Næste stillestrøm, cirka seks timer efter den forrige.

Tolvtedelsreglen gælder højde. Over de seks timer fra lav- til højvande stiger tidevandet med en tolvtedel af tidevandsforskellen i den første time, to tolvtedele i den anden, tre i den tredje og fjerde, to i den femte og én i den sjette. Den regner fra høj- eller lavvande, mens 50/90-reglen regner fra stillestrøm, og de to passer ikke sammen i et indløb, hvor stillestrømmen halter efter tidevandet.

Springtid og niptid ændrer størrelsen på det hele. Springtid kommer en dag eller to efter nymåne og fuldmåne, med den største tidevandsforskel og de stærkeste strømme. Niptid kommer omkring halvmåne, med den mindste tidevandsforskel og de svageste strømme. En pynt, der løber med 4 knob ved springtid, løber måske med 2 ved niptid, og det kan gøre en hård tidevandsport til en let. Strømprognoser har allerede det med; med atlas og tidevandsruder interpolerer du mellem farten ved springtid og ved niptid.

Brug stillestrømmen, og regn sætning og drift ud

Stillestrøm er det nemmeste tidspunkt at krydse en barre, sejle ind i et indløb, gå gennem en smal rende eller runde en pynt med strømsted. Søen lægger sig, styringen er let, og båden går derhen, hvor den peger. Sigt efter at ankomme lidt før stillestrøm frem for efter: er du tidlig, er strømmen ved at aftage, og er du sen, tager den til imod eller på tværs af dig.

Når du ikke kan nå stillestrøm, så regn ud, hvad strømmen vil gøre ved dig. Sætningen er den retning, strømmen skubber dig, og driften er dens fart. Over en kendt tid er den distance, du føres til siden, driften gange tiden.

Vinden betyder lige så meget som strømmen. En strøm, der løber mod vinden, gør søen stejlere, så det er timerne omkring den stærkeste strøm i en brise fra den modsatte retning, du skal undgå. Vores guide til vind mod strøm forklarer, hvor meget strøm der skal til.

Kilder og videre læsning

• NOAA Tides and Currents: prognoser for tidevand og tidevandsstrøm
• NOAA Ocean Service: introduktion til havstrømme og tidevandsstrøm
• NOAA Ocean Service: introduktion til tidevand og vandstand
• Royal Yachting Association