Bølgehøjde og bølgeperiode for kystsejlere

Hvad bølgehøjde og bølgeperiode faktisk måler

Bølgehøjden er den lodrette afstand fra en bølgedal til dens top. Bølgeperioden er tiden mellem to toppe, der passerer et fast punkt. Højden vises som regel i meter eller fod. Perioden vises i sekunder. De beskriver hver sin del af det samme billede: hvor høje bølgerne er, og hvor tæt de følger hinanden. National Weather Service forklarer de to bølgemål.

På en kysttur skal du læse begge dele, før du holder én udsigtstime op mod en anden. En mindre højde med en kortere periode kan beskrive en helt anden sø end en lidt større højde med en længere periode. Start med at tjekke, at begge udsigter bruger de samme enheder og den samme definition af perioden.

Signifikant bølgehøjde er et gennemsnit af de største bølger

De fleste farvandsudsigter oplyser signifikant bølgehøjde. En god måde at forstå den på er at stille de målte bølger op efter højde, tage den højeste tredjedel og tage gennemsnittet af den gruppe. Bøjer og modeller regner den ofte ud fra fordelingen af bølgeenergi. Tallet beskriver søen som helhed. Det siger ikke, hvor høj hver enkelt bølge er. NDBC forklarer, hvordan signifikant bølgehøjde beregnes.

En udsigt, der viser 1 meter, rummer derfor bølger både under og over 1 meter. Met Office forklarer, at enkelte bølger kan nå omkring det dobbelte af den signifikante højde. Læser du den viste højde som et maksimum, overser du den variation. Læs Met Offices forklaring af bølgehøjde til havs.

Hvad ændrer sig mellem en periode på 4 og 8 sekunder?

På dybt vand svarer en længere periode til en længere bølgelængde. Ved samme højde bliver bølgen mindre stejl, når den fordeler sig over mere vandret afstand. Korte bølger presser stigningen og faldet sammen på kortere afstand. NDBC bruger forholdet mellem højde, bølgelængde og periode i sine beregninger af bølgestejlhed.

Herunder er en tænkt sammenligning af to enkle bølgetog på dybt vand. Hver række beskriver ét bølgesystem med samme højde og retning. Det er undervisningseksempler, ikke observationer eller udsigter for en bestemt kyst.

Det andet eksempel har større afstand mellem toppene. Det forklarer, hvorfor højden alene ikke kan beskrive bølgens form. Det udpeger ikke en periode, der er bedst på enhver kysttur. National Weather Service skelner netop mellem kort krapsø og virkningen af længere bølger, når de når ind på lavt vand. Deres guide til bølgedetaljer forklarer, hvorfor begge dele betyder noget.

Gennemsnitlig og dominerende bølgeperiode er ikke det samme

Den dominerende periode, også kaldet peak-perioden, peger på den stærkeste top i bølgeenergispektret. Den gennemsnitlige periode samler et bredere udsnit af bølgerne. De kan ligge langt fra hinanden, når flere bølgesystemer er til stede. NDBC bemærker også, at udbydere regner den gennemsnitlige periode ud på forskellige måder. Se NDBC's definitioner af dominerende og gennemsnitlig periode.

Sig, at én udsigt viser en gennemsnitlig periode på 5 sekunder, og en anden viser en peak-periode på 9 sekunder. De tal alene viser ikke, at den anden udsigt lover mere adskilt sø. Du sammenligner to forskellige mål. Kig efter mærkaterne APD, DPD, middel, gennemsnit eller peak, før du tolker forskellen. Hold den samme definition, når du sammenligner en bøjemåling med en udsigt.

Se på vindsø og dønning hver for sig

Vindsø opstår under den lokale vind. Dønning har rejst væk fra det vejr, der skabte den. Et sted kan have dønning, selv om den lokale vind er svag. Flere dønninger kan også komme ind samtidig med lokal krapsø oven på. Australiens Bureau of Meteorology beskriver de forskellige bølgesystemer, og hvordan de lægger sig oven i hinanden.

Det er her, opdelingen i udsigten bliver nyttig. Læs højde, periode og retning for vindsøen, og gør så det samme for hver dønningskomponent. NDBC oplyser målene hver for sig, fordi hver del af søen kan have sit eget mønster. Se, hvordan NDBC skiller vindsø og dønning ad.

Hold den samlede bølgehøjde adskilt fra de enkelte komponenters højde. En samlet højde og en dominerende periode beskriver hele søen med to forskellige tal. De betyder ikke, at hver bølge har den højde og den periode. Den dominerende periode kan høre til én komponent, mens den samlede højde rummer energi fra de andre. Komponenternes højder lægges sammen som kvadrater og ikke bare som tal. NDBC's bølgeordliste forklarer samlet højde og periode.

Tag bølgeretningen med i sammenligningen

I NDBC's rapporter fortæller bølgeretningen, hvor bølgerne kommer fra. En vestlig dønning kommer fra vest. Vindsø og dønning kan komme fra hver sin retning, så læs hver retning sammen med sin egen periode og højde. NDBC beskriver sine retningskonventioner her.

På din næste kysttur skriver du bølgeudsigten ned ved starten, ved et udsat stræk og ved målet, på de timer, hvor du regner med at nå dem. Tag opdelingen i komponenter med, hvor den findes. Det giver dig en brugbar sammenligning at tage med over i vurderingen af et vejrvindue. Vælger du mellem formiddag og eftermiddag, så sammenlign de samme steder på de tilsvarende ankomsttidspunkter. Vores guide til at sammenligne afgangstider går processen igennem.

Kilder og videre læsning

• National Weather Service: kystudsigter med bølgedetaljer
• NDBC: Sådan beregnes bølgehøjde og perioder
• Met Office: Strandudsigt og tidevandstider forklaret
• NDBC: Algoritme for bølgestejlhed
• Bureau of Meteorology: Bølger og dønning
• NDBC: Vindsø og dønning skilt ad
• NDBC: Ordliste over bølgeoplysninger
• NDBC: Beskrivelser af målinger og enheder